AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Kwella / Friis / Knudsen (DK) - Photo: Jens Ørnsholt

Photo: Jens Ørnsholt

Kwella / Friis / Knudsen (DK)

21:00

Jens Christian Kwella (g), Peter Friis (b), Jesper Bo Knudsen (drm)

Groove, swing og nerve med Kwella, Friis og Knudsen

Trioen elsker, groove, swing og nerve og samtidig vægtes sammenspillet, interaktionen og det uforudsigelige højt. Repertoiret vil være en blanding af råswingende jazzstandards, funky grooves og Kwellas egne numre.
Alle tre musikere har været en del af den aarhusianske jazzscene i 30 år, og ud af de sammenlagt 90 års erfaring opstår et intenst sammenspil og et nærværende udtryk.

Jens Christian Kwella er aktuel med det nye album GuitarRama Jazzical med ny musik for elektrisk og klassisk guitar. Han har et omfattende cv og har spillet med stjerner som Curtis Steigers (US),  Randy Brecker (US), Marc Johnson (US) og Eliane Elias (BR).

Anmelderne har blandt andet skrevet:“Kwella er en yderst erfaren og dreven guitarist, der har et stærkt teknisk grundlag at stå på og derfor har han roen og overskuddet til at balancere perfekt mellem teknik, indlevelse og nærvær”

Peter Friis er en af de mest benyttede bassister i Aarhus og har spillet med Jesper Thilo, Finn Odderskov, Trio Before og mange andre.

Jesper Bo Knudsen er en af de mest erfarne og smagfulde trommeslagere på den Aarhusianske scene og spiller bl.a i Uffe Steens trio.

 

 


Læs mere om Kwella / Friis / Knudsen


Arrangør
Café Gemmestedet
50 50 87 58
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C