AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025

Danish Youth Jazz Orchestra (DYJO) (DK) - Photo: Foto: Mathias Bak Larsen

Photo: Foto: Mathias Bak Larsen

Danish Youth Jazz Orchestra (DYJO) (DK)

15:00

M&C
Marius Bøwadt (a-sax), Elvine Witt Melchiorsen (a-sax), Peter Gjesse (t-sax), Christian Juhl (t-sax), Laurids Nørgaard Hollensberg (b-sax), Anton Schrøder Hejlesen (trp), Mathilde Schandorf Hald (trp), Signe Marie Lund (trp), Sophie Balund (trp), Anders Boewadt (trb), Maiken Bloch Madsen (trb), Astrid Raunsø (trb), Laurits Møller Hvid (p), August Kjær Agergaard (b). Halfdan Thorndahl (drm), John Riddell (cond).

"We are DYJO"

Kom tæt på morgendagens bigbandstjerner, når talentbigbandet Danish Youth Jazz Orchestra spiller et særligt repertoire med værker udarbejdet af orkestrets individuelle musikere. Under titlen ”We Are DYJO” har hver musiker enten valgt, komponeret eller arrangeret ét nummer på sætlisten, som de hver især vil formidle med en beretning eller historie og efterfølgende spille med bigbandet. ”We Are DYJO” er en enestående mulighed for at komme tæt på orkestrets spirende musikere, når de føler sig allermest hjemme: I bigbandmusikken. 

Danish Youth Jazz Orchestra er et fremadstormende ungdomsbigband på den danske jazzscene. Orkesteret består af regionens spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø og fungerer både som et ungt elite-bigband og som talentudviklingsbase i Region Midtjylland. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle. 

Orkesteret ledes og dirigeres af trommeslageren John Riddell. Riddell har, trods sin unge alder, allerede sat sit spor på den danske jazzscene med mange forskellige solister og orkestre. Han er en af det mest efterspurgte unge trommeslagere i Danmark, fast medlem af Aarhus Jazz Orchestra, og har spillet med et hav af danske og internationale solister som Randy Brecker, Andrea Motis, Seamus Blake, Adam Rapa, Teitur, Caroline Henderson, Sinne Eeg, Cæcilie Norby og mange flere.

Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Region Midtjylland, Aarhus Kulturudviklingspulje, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Musikskole.

Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival

Traditionen tro inviterer Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival.

Musikhuset Swinger i dagene 12. til 19. juli og fylder scenerne i og omkring Musikhuset samt foran KISSA i Musikhusparken med skøn jazz fra ind- og udland. Glæd dig til masser af formidabel gratis live jazz, entrékoncerter med sublime jazznavne og masser af god stemning.

Musikhuset Swinger er en forlængelse af Ridehuset Swinger, som Aarhus Jazz Orchestra har arrangeret i mere end 30 år, og som rykkede ind i Musikhuset i 2022 på grund af byggeriet foran ARoS.


Se mere her #1


Se mere her #2


Se mere her #3


Arrangør
Aarhus Jazz Orchestra
30 24 06 62
Co-Arrangør
Musikhuset Aarhus
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C