AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Steen Kyed Trio (DK) - Photo: Musikhuset Aarhus

Photo: Musikhuset Aarhus

Steen Kyed Trio (DK)

16:30

M&C
Steen Kyed (g) Jon Bruland (b) Anders Pedersen (perc)

Underfundig og legende "guitaristisk" jazz

Musikken er komponeret af guitaristen, Steen Kyed, som i løbet af de sidste 15 år har skabt sin helt egen "guitaristiske" blanding af Jazz, Folk, Nordisk, Sydamerikansk og Klassisk. Med guitaren som centrum føres lytteren igennem en sær og spændende blanding af musik. Det er underfundigt legende. Inspireret af alt fra Bach til Bacarach, fra Johansson til Gonzales, fra Waits til Wienervals. Lidt sært og meget melodiøst.

På kontrabas akkompagnerer Jon Bruland med en solid bund iblandet romantiske og sprælske temaer, og sammen med Anders Pedersen på den ekspressive Cajon, skaber de en organisk og dansende baggrund til den allestedsnærværende guitar.

Om Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 12.-19. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.


Se mere her https://www.facebook.com/steenkyedtrio/


Arrangør
Musikhuset Aarhus
89 40 40 40
KØB BILLET Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C