AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024

JAZZ PÅ SVENSKA - JAN LUNDGREN & HANS BACKENROT (SE) - Photo: Musikhuset Aarhus

Photo: Musikhuset Aarhus

JAZZ PÅ SVENSKA - JAN LUNDGREN & HANS BACKENROT (SE)

19:00

340
Jan Lundgren (p) Hans Backenroth (b)

Jazz på Svenska 

To svenske jazzgiganter, pianisten Jan Lundgren og bassisten Hans Backenroth, fejrer med denne koncert 60-året for albummet Jazz på svenska fra 1964 med den svenske pianist Jan Johansson. Albummet er den bedst sælgende svenske jazzplade gennem tiderne – et skandinavisk fænomen og en milepæl i svensk musik. Jan Johanssons jazzversion af svensk og anden folkemusik blev en af hans signaturer.

Ved denne koncert med pianisten Jan Lundgren forynges Jan Johanssons klassiske versioner af både svensk og ungarsk folkemusik. Idéen er nemlig ikke at efterligne Johansson som model, men at hylde og samtidig tilføje nye dimensioner, både gennem Lundgrens omhyggeligt raffinerede klaverspil. Jan Johansson arbejdede jævnligt med bassist og komponist Georg Riedel og her har Hans Backenroth påtaget sig den centrale rolle med sin kontrabas.

Om Musikhuset Swinger

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige Ridehuset Swinger, kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 12.-19. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.

 


Arrangør
Musikhuset Aarhus
89 40 40 40
KØB BILLET Billetinfo
Entré 340 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C