AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025

JUMP (GB/IT/DK/NO) - Photo: Andreas Sætre

Photo: Andreas Sætre

JUMP (GB/IT/DK/NO)

21:00

50
Pat Thomas (p), Andrea Giordano (el, voc), Maria Dybbroe (sax)

Tre improvisatorer kombinerer klassisk musik, elektro-pop, avantgarde-musik og jazz i en fælles fortælling 

I august 2021, da pandemien endelig var ved at løsne sit greb om verden, mødtes en ny paneuropæisk trio på tværs af generationer i Oslo, og med et symbiotisk første møde var det tydeligt, at her var starten på et nyt band - JUMP. I en kollektiv og nysgerrig tilgang skaber trioen åndehuller af musik og undersøger landskaber med inspiration fra både klassisk musik, elektro-pop, avantgarde-musik og jazz. Klaverkaskader og elektronik fletter sig ind i hinanden, først blidt, derefter energisk og udtryksfuldt. Vokal og klarinet opløses i en perkussiv struktur et øjeblik, før de går over til melodiske modsatrettede linjer. Det er musik, hvor man har følelsen af, at alt er muligt, og samtidig følger de tre improvisatorer en stærk fælles fortælling.

“Trioen kommunikerer med en kapacitet, som tjener totalen. Dette er en elektro-akustisk balancet delikatesse af højeste kvalitet. (...) De driver musikken konstant gennem nye rum. Sådan skal det være. Her mærker man utvivlsomt en nerve.(...) Thomas, Giordano og Dybbroe fylder deres egen overraskelsespose.” (Arild R. Andersen, JazziNorge, 27. aug 2021, Blowout Festivalen)

Pat Thomas er en britisk pianist, som har udviklet en helt unik stil - der omfatter improvisation, jazz og ny klassisk musik. Han har spillet med nogle af de mest kendte improvisatorer i verden, herunder Derek Bailey i Company Week (1990 / 91) og i trioen AND (med Steve Noble). Thomas har også spillet med Tony Oxleys Quartet and Celebration Orchestra, samt i en Duo med Lol Coxhill. Han turnerer verden rundt og må siges at være en af de stærkeste improvisatoriske pianister på den europæiske scene i dag.

 

Maria Dybbroe er en dansk saxofonist, komponist og improvisator bosat i Oslo, kendt for sit lyttende og meget melodiske og intuitive spil, samt sin meget personlige lyd. I 2020 blev hun nomineret til den danske kritikerpris ’Steppeulven’ som ’Årets komponist’ for Caktus’ debutalbum ’Under Solen’, der også blev nomineret til Danish Music Awards Jazz som ’Årets album’. Hendes primære ensembler er Køs, Caktus og Maraton, men hun spiller i mange forskellige grupper og har spillet med prominente kunstnere som; Laura Toxværd, Tristan Honsinger, Ståle Solberg, Bon Iver, Lotte Anker, Jacob Anderskov, Pia Tafdrup, Lowly, Mija Milovic og T.S. Høeg

Andrea S. Giordano er en italiensk komponist, improvisator, vokalist og multiinstrumentalist, baseret i Oslo, som arbejder med piemontesisk dialekt og harmoniske sammenstillinger. Hun arbejder i øjeblikket på et album med sit store ensemble Àlea, samt hendes første solo-album produceret under et ophold ved Elektronmusikstudion EMS (Stockholm). Hun har udgivet musik med bl.a. duoen ŌTONN og samarbejder med kunstnere som Ingar Zach, Alessandra Rombolà, John Andrew Wilhite og Christian Meaas Svendsen.


Se mere her #1


Se mere her #2


Se mere her #3


Arrangør
ALT_R_JAZZ
Billetinfo
Entré 50 kr.
50 kr. pr. koncert/120 kr. helaften/250 kr. hele festivalen.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C