AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Kasola trio med Dawda Jobarteh (DK/GH/GM) - Photo: Kasola Trio

Photo: Kasola Trio

Kasola trio med Dawda Jobarteh (DK/GH/GM)

13:00

K&F
Katrine Suwalski (sax),(fl), (voc), Avi Solomon (perc), (voc), Dawda Jobarteh (kora)

Familiekoncert med skønhed, spiritualitet og pulserende rytmer

Tag børnene i hånden og kom med KASOLA Trio på en rejse rundt om solen og ned til det varme Vestafrika. Vi flyver med fuglene og besøger undervejs både stjernerne, drømmeland og andre sære steder hvor alt kan ske!

På rejsen møder vi Dawda og den fantastiske kora – et traditionelt strengeinstrument fra Gambia, der er mange hundrede år gammelt. Men for Dawda er koraen ny hver dag!

KASOLA Trio spiller originale kompositioner, og kombinerer inspiration fra jazz og traditionel musik fra Vestafrika og Skandinavien.

Glæd jer til en familiekoncert med levende musik fuld af skønhed, spiritualitet og pulserende rytmer.

Katrine Suwalski er en vidtfavnende musiker og komponist. Hun har skabt sin egen særlige fusion af jazz og vestafrikanske rytmer. Hun kendes som leder af afro-jazz gruppen Another World, Trommetrolden, co-leder af BonNoir Trio og Rhythm & Wind. Som komponist er hun inspireret jazzens mestre som Ellington, Mingus og Abdullah Ibrahim. Hendes musik bliver nu også anerkendt i Ghana, hvor hun har turneret regelmæssigt siden 2015. 

Dawda Jobarteh flyttede i 1999 fra Gambia og bosatte sig i Danmark. Dawdas arv er solidt forankret i en af ​​Vestafrikas mest berømte musikdynastier, men det er som international musiker, at Dawda har fundet sit sted – og nøglen til dette er hans vilje og lyst til at arbejde med musikere fra forskellige baggrunde og traditioner. Dawda synger og spiller på kora, en traditionel vestafrikansk harpe, men moderniserer det gennem effektloops- og forstærkning. Ud fra sin baggrund i Vestafrika såvel som Nordeuropa formår han at skabe et helt unikt lydunivers mellem folkemusik og afrojazz fra de to meget forskellige musikalske traditioner. Han kendes fra samarbejder med Stefan Pasborg, New Jungle Orchestra og mange andre.

Ayi Solomon, virtuos percussionist, bor i Danmark. Ayi Solomon voksede op i Accra, men forlod Ghana i begyndelsen af 80'erne med reggaebandet Classic Vibes. Siden da har han skabt en stor karriere på den internationale jazz- og verdensmusikscene. Han spiller med Kojo Antwi (GH) i Ghana og har spillet med musikere som: Randy Brecker, Jerry Bergonzi, Adam Nussbaum. Ayi Solomon er i Danmark især kendt for sit samarbejde med New Jungle Orchestra og Palle Mikkelborg. Han er co-producer på seks albums med Katrine Suwalski og spiller med hende i grupperne BonNoir Trio, Another World, Trommetrolden mv.

Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival

Traditionen tro inviterer Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival.

Musikhuset Swinger i dagene 12. til 19. juli og fylder scenerne i og omkring Musikhuset samt foran KISSA i Musikhusparken med skøn jazz fra ind- og udland. Glæd dig til masser af formidabel gratis live jazz, entrékoncerter med sublime jazznavne og masser af god stemning.

Musikhuset Swinger er en forlængelse af Ridehuset Swinger, som Aarhus Jazz Orchestra har arrangeret i mere end 30 år, og som rykkede ind i Musikhuset i 2022 på grund af byggeriet foran ARoS.


Se mere her https://suwalski.dk/


Arrangør
Aarhus Jazz Orchestra
30 24 06 62
Co-Arrangør
Musikhuset Aarhus
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C