13. - 20. juli 2024
Photo: Pressefoto
Hot og swingende jazz fra den store amerikanske sangbog
Den hotte swing- og jazzmusik fra 1930'ernes og 1940'ernes USA er inspirationskilden for jazzensemblet JazzVegaz . En musik skabt til intens lytning og dans i nat- og jazzklubber, i caféer og restauranter samt på festivaler.
Efter studieture til New York, Los Angeles, San Francisco, New Orleans og Las Vegas er der kigget dybt i The Great American Songbook og skabt et unikt repertoire af hotte jazznumre samt en bemærkelsesværdig orkesterklang.
Publikum vil blandt andet kunne høre Ellington-kompositioner som Black & Tan Fantasy, Stompy Jones, Rockin ́ in Rythm og The Moose spillet i arrangementer skrevet specielt for JazzVegaz – og med en sound tæt på den originale amerikanske swingstil.
Musikerne i JazzVegaz har igennem deres respektive jazzkarriere spillet med store og kendte jazznavne i såvel Europa som USA – blandt andre Wild Bill Davidson, Clark Terry, Charlie Shavers og Ben Webster. Som dedikerede jazzmusikere har de samtidig været aktive i skabelsen og udviklingen af det danske jazzmiljø, især i Aarhus.
Arrangør
Aarhus Jazzklub
28 26 90 87
Billetter ved indgangen – MobilePay eller kontant.
Publikumsantal efter gældende regler, p.t. 100. Entré 80 kr.