13. - 20. juli 2024
Photo:
Jazz og fællesspisning ((DK) )
18:15
MasVino Vinbodega (mad og hygge)
Grill, rom, sommer og fællesskab
Masvino Vinbodega er gået sammen med Aarhus Jazz Orchestra og har sammensat en fantastisk menu til jazzinteresserede i forbindelse med Ridehuset Swingers 30 års jubilæum 17.-20. juli 2019 under Aarhus Jazz Festival.
Temaet for aftenkoncerterne i Ridehuset er i år Cuban Big Band Nights – og det rimer på grill, rom, sommer og fællesskab.
Masvino serverer hver dag en lækker menu i teltet på Officerspladsen, som kan nydes med de andre nysgerrige jazzpublikummer og madelskere.
Formen er ganske simpel: Masvino griller hele pattegrise, som forventes at være klar til fællesspisning i madteltet kl. 18.15. Du booker plads på forhånd ved at klikke Køb billet i det grønne felt ovenfor og derefter på Find billetter i det orange felt på den side, du kommer ind på. Book gerne i god tid, da der er begrænset antal pladser.
Når du booker en plads i madteltet, reserverer du samtidig en siddeplads til aftenkoncerten Cuban Big Band Nights, som foregår i Ridehuset kl. 20.00. Så kan du i ro og fred nyde både den velsmagende menu og den hyggelige atmosfære i teltet uden at være bekymret for din plads til koncerten.
Menu
Helstegt pattegris • Kartoffelsalat med røget chili, radiser, løg og masser af urter • Lun sommerkål med yoghurt, koriander, kerner og hibiscus • Bønnesalat med frisk chili, mynte & god olivenolie • Chimichurri og BBQ
Pris: 145 kr. inkl. en velkomstdrink. 70 kr. for børn under 10 år.
Tilkøb på dagen: Dessert: Friske jordbær, chantilly & myntesukker – 50 kr.
Ridehuset Swinger byder på koncerter hver dag fra kl. 14.00, alt sammen med fri entré. Kom derfor gerne i god tid og nyd sommeren, de sprøde jazztoner og duften fra grillen med et glas kølig vin fra Masvino, eller slå dig løs i vores rom- og cigarbar.
Læs mere om programmet for Ridehuset Swinger 2019 – Cuban Big Band Nights på www.aarhusjazzorchestra.dk.
Læs mere om Jazz og fællesspisning
Arrangør
Aarhus Jazz Orchestra
30 24 06 62
Co-Arrangør
Masvino Vinbodega
Billetten gælder hovedret med velkomstdrink samt siddeplads til aftenens koncert i Ridehuset med Aarhus Jazz Orchestra.
Der kan tilkøbes dessert på dagen for 50 kr. Entré 145 kr.