Pontoppidan/Agergaard/Cohen (DK/US)
Pontoppidan/Agergaard/Cohen (DK/US) foto galleri Fotos fra koncerten
Pontoppidan/Agergaard/Cohen - Photo: ALT_R_JAZZ

Foto: ALT_R_JAZZ

Pontoppidan / Agergaard / Cohen (DK/US)

Randi Pontoppidan (voc, electronics), Thomas Agergaard (fl, t-sax), Greg Cohen (b)


Et musikalsk rendez-vous, der slår gnister

Trioen bestående af sanger Randi Pontoppidan, saxofonist Thomas Agergaard og den verdenberømte amerikanske bassist Greg Cohen spiller improviseret musik, hvor egne kompositioner og spejlinger af kendte værker opstår ud af frit fabulerende improvisationer. Inspirationen hentes fra jazz, folk og ny klassisk musik.

De tre improvisationsveteraner begyndte at spille sammen i 2021 – spontant sat sammen med støtte fra Kulturministeriets coronapulje til sommeraktiviteter. Dette eksperiment resulterede i en studieindspilning, hvis resultatet forventes at udkomme i 2022.

Trioen trækker musikalske linjer til naturen, former og farver i deres plastiske skulpturelle lydunivers. Hver eneste koncert er unik. En rejse ind i musikkens inderste kerne, det skabende nu. 

Greg Cohen er bassist og komponist. Han er kendt fra jazzmiljøet i New York, hvor han har spillet i en menneskealder, men bor nu i Berlin, hvor han underviser på konservatoriet. Kunstnere som John Zorn, Tom Waits og Ornette Coleman har gjort brug af hans talent i årevis, og han har gennem sin lange karriere spillet med folk som Woody Allen, David Byrne, Elvis Costello, Bob Dylan, Lou Reed, Antony and the Johnsons, Laurie Anderson og Willie Nelson. På de ikoniske album Heart Attack and Vine (1980) og Mule Variations (1999) med Tom Waits samt Life on a String (2001) med Laurie Anderson er det Greg Cohens kontrabas, der lægger bunden.

Thomas Agergaard er en internationalt anerkendt saxofonist og komponist. Han har komponeret for Copenhagen Art Ensemble, Kathrine Windfeld Big Band, Katrine Gislinge, Messerkvartetten samt Det Bulgarske Kvindekor USMIFKA og spillet med Tim Berne, Helge Lien Trio, Peter Ole Jørgensen, John Tchicai, Konge Hipster, Lars Jansson, Nils Petter Molvær og Ray Charles. Thomas Agergaard er stifter af OK NOK ... KONGO og Agergaard/Ginman/Blachman/Dahl og har udgivet på flere førende pladeselskaber. I 2021 udkom albummet Green Cities, som på under et år har rundet to millioner afspilninger på Spotify og er nr. 72 på den globale top 200 over mest spillede jazznumre. 

Randi Pontoppidan er en anerkendt og efterspurgt sanger og komponist. Hun arbejder med sin stemme som grundlag for eksperimenter med loop-maskiner og anden elektronik. Med en ikke uvæsentlig portion humor arbejder hun med musikalske landskaber på jagt efter nye lyde og bruger stemmen som instrument. Hun er uddannet  i jazz og klassisk sang ved Royal Music Conservatory i den Haag, Holland. Randi Pontoppidan har i mange år optrådt med Sissel Vera Pettersen i duoen LIFT og samarbejder med kunstnere som Greg Cohen, Simon Toldam, Martin Fabricius, Morten Søndergaard, Lotte Anker og Jamaaladeen Tacuma. Desuden har hun turneret med Paul Hilliers ensemble Theatre of Voices og opført værker af Steive Reich, David Lang, Stockhausen, Cage og Berio. Stockhausens Stimmung opførte hun senest med Theatre of Voices i Royal Albert Hall, Carnagie Hall, Schindlers fabrik i Krakow og i 2018 i Kings Place i London samt hos Banco Nacionál de Colombia i Bogotá.

 



Pontoppidan/Agergaard/Cohen (DK/US)

Billetinfo

Entré 100 kr.

3 koncerter 200 kr. 10 koncerter 500 kr. (partoutbillet).

Det 3. Rum

Det 3. Rum
Jægergaardsgade 154 C, st.
8000 Aarhus
https://www.frontloberne.dk/det3rum
Vis på Kort

Arrangør

ALT_R_JAZZ
(+45)
http://www.spanien19c.dk
Pontoppidan/Agergaard/Cohen (DK/US)

Billeder

Pontoppidan/Agergaard/Cohen - Photo: ALT_R_JAZZFoto: ALT_R_JAZZ

Video