Thorbjørn Stefansson Trio (DE/DK)
Thorbjørn Stefansson Trio (DE/DK) foto galleri Fotos fra koncerten
Thorbjørn Stefansson Trio - Photo: Café Smagløs

Foto: Café Smagløs

Thorbjørn Stefansson Trio (DE/DK)

Julius Gawlik (t-sax), Thorbjørn Stefansson (b), Marius Wankel (drm)


Tysk avantgarde møder amerikansk swing

Thorbjørn Stefansson Trio er et Berlin-baseret band, som ledes af den danske bassist Thorbjørn Stefansson.


Med sig har han Julius Gawlik på tenorsaxofon og Marius Wankel på trommer. Begge er velkendte ansigter på den tyske Jazzscene og har spillet med talrige større navne i Europa. Julius Gawlik senest med Jim Black og NDR Bigband. Marius Wankel senest med Wanja Slavin og Uli Kempendorff.


Bandet henter inspiration fra både den tyske avantgarde og den amerikanske swingtradition, og musikken kan derfor også ses som et forsøg på at sammenføre disse to udtryk.


De originale kompositioner forsøger at skabe nye rammer for musikken, samtidig med at begge ben er solidt plantet på jorden. Venskabet og menneskeligheden i musikken kommer i første række og skaber en energi, der kan mærkes af både publikum og musikere.

Bassist Thorbjørn Stefansson er opvokset i Aarhus, men har studeret jazz i to år på Skurups Folkhögskola i Sverige og derefter på Jazz-Institut Berlin, hvor han hurtigt blev en integreret del af jazzscenen. Siden har han spillet med flere større tyske og internationale navne, og i 2021 modtog han JIB-Jazzpreis som fremragende solist. 

Saxofonist og klarinettist Julius Gawlik bor i Berlin og er efter at have færdiggjort sine studier på Jazz-Institut Berlin blevet en del af Berliner-scenen. I 2014 modtog han stipendiet Outstanding soloist Scholarship fra Temple University Philadelphia, og i 2019 modtog han JIB-Jazzpreis for fremragende solist. I 2021 blev Julius permanent del af det prestigefyldte NDR Bigband som 1. tenor og har flere projekter både nationalt og internationalt med navne som Jim Black, Jeff Ballard, Tim Hagans, Niels Klein, Johannes Lauer og Rainer Böhm.

Marius Wankel er trommeslager med base i Berlin. Efter at have studeret på konservatoriet i Würzburg hos Bill Elgart og Bastian Hütte flyttede han til Berlin for at studere videre på Jazz-Institut, blandt andre hos Heinrich Köbberling og Greg Cohen. Marius Wankel er en aktiv del af den tyske jazzscene med bands i Leipzig, Berlin og München. Han har spillet over hele Tyskland og derudover i Luxemborg, Rumænien og Danmark.

 


Thorbjørn Stefansson Trio (DE/DK)
Thorbjørn Stefansson Trio (DE/DK)

Billeder

Thorbjørn Stefansson Trio - Photo: Café SmagløsFoto: Café Smagløs

Video