Halfdan Stefansson Trio feat. Alfred Lykke (DK)
Halfdan Stefansson Trio feat. Alfred Lykke - Photo: Aarhus Jazztømmerflåde

Foto: Aarhus Jazztømmerflåde

Halfdan Stefansson Trio feat. Alfred Lykke (DK)

Alfred Lykke and Halfdan Stefansson (g), Gustav Lauridsen (b), Jens Højbøge Mosegaard (drm)


En unik og intens koncertoplevelse

Halfdan Stefansson Trio er fælles om kærligheden til og respekten for musikken og dens større væsen.

Bandets musik bygger på nuet og fortolkes åbent og legende i øjeblikket. Sangene reflekterer de op- og nedture, der findes i livet, og bygger på følelser af glæde og sorg, usikkerhed og kærlighed. Her kan musikken både være smuk og søgende, samtidig også grim og arrig, men den har altid en stærk energi i sig.

Trioens lyd bærer præg af jazztraditionen, her med en mere lyrisk og minimalistisk tilgang og lyd, og er stærkt inspireret af kunstnere som Paul Motian, Jakob Bro og Albert Ayler og samtidig også navne som Radiohead, Björk og The Strokes.

Til denne koncert har de inviteret Alfred Lykke med som gæst.

Alfred Lykke er guitarist og komponist med base i Aarhus. Han er aktiv på den eksperimenterende og frit improviserende scene, blandt andet med sin duo med saxofonist Maria Dybbroe og artpop-grupperne Natlyst og Iomfro, hvormed han spillede til Kronprinseparrets Stjernedryspris i 2021.

I 2018 vandt han Skivelegatet som rytmisk solist. Han har desuden modtaget undervisning og spillet med internationale improvisationsmusikere som Julian Lage, Axel Dörner, Tristan Honsinger og Chris Heenan.

Sammen vil de fire musikere give musikken et helt nyt liv på scenen og skabe en unik og intens koncertoplevelse.

 


Halfdan Stefansson Trio feat. Alfred Lykke (DK)

Billetinfo

Entré 175 kr.

Billetten gælder alle tre koncerter 9. juli. Partoutbillet til alle dage, 8.-10. juli, kan købes for 450 kr.

Flemming Bamse Jørgensens Plads

Flemming Bamse Jørgensens Plads
Hjortholmsvej
8000 Aarhus C
https://www.facebook.com/events/572460923977522
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazztømmerflåde
(+45) 61 34 06 04
Halfdan Stefansson Trio feat. Alfred Lykke (DK)

Billeder

Halfdan Stefansson Trio feat. Alfred Lykke - Photo: Aarhus JazztømmerflådeFoto: Aarhus Jazztømmerflåde

Video