Når alt passer sammen

Det kan synes som noget af et vovestykke at åbne en lille lokalitet uden for det absolutte centrum og satse på præsentation er den levende jazz. Ikke desto mindre er det lykkes for initiativtagerne til Erlings Jazz- & Ølbar at skabe et meget intimt rum med plads til musikalsk udfoldelse, selvom det af og til sker med publikum nærmest siddende på skødet af de medvirkende.

Og samme publikum er yngre, end man har set  tidligere på det jazzede område. Nu er der også fulgt en mere officiel anerkendelse med i kraft af Aarhus Jazz Talent Pris, som under festivalen er blevet uddelt for tredje gang. I motivationen fastslog man blandt andet, at stedet er blevet ”et vigtigt holdepunkt i det aarhusianske jazzmiljø for både musikere og publikum.”

Naturligvis har der også været en kraftig aktivitet under årets jazzfestival, hvor man blandt andet har satset på over tre dage at præsentere en fast basisgruppe med besøg af to solister. Og hvilken basisgruppe! – Multikunstneren Kresten Osgood på trommer, den mere end bundsolide og alsidige bassist Anders (AC) Christensen og altfavnende Ned Ferm på sax.

Fredag aften bød så endvidere på den fine trompetist Kasper Tranberg, og sammen leverede de en koncert, der på forunderlig måde levede op til lokaliteten.

Selvfølgelig var forstærkning unødvendig, og man kunne gennem to sæt nyde lyden af træ fra ACs kontrabas. På samme måde kunne Tranberg og Ferm ubesværet kontrollere tone og styrke uden at skulle besværes med mikrofoner, ligesom Osgood havde rum til at få trommerne til at snakke.  Det giver altså et helt andet nærvær, der klædte det lille rum uden nogen egentlig scene. 

De fire musikere med hver sit vægtige CV førte sig frem med naturlig selvsikkerhed. Man var i trygge hænder, selvom valg af numre afslørede en vis diversitet. Vi kom godt rundt i den moderne jazz, også gennem egne kompositioner, og hen mod slutningen af koncerten tonede Saint James Infirmery frem med respekt for traditionen, uden at det virkede påfaldende.

Det var en aften med no-nonsense, som i den grad tilfredsstillede et naturligvis fuldtalligt publikum, som levede med hele vejen.