AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025
Jazz Jam med en rigtig musikalsk overraskelse

Jazz Jam med en rigtig musikalsk overraskelse

9/7/2023 | Forfatter: Ole Bisbjerg | Fotograf: David Bisbjerg
Late Night Jazz Jam, HeadQuarters 08/07/2023

Se fotogalleri fra koncerten


HeadQuarters har haft et turbulent år med frygt for at miste et kommunalt tilskud. Men aftenens Late Night Jazz Jam beviste, at der fortsat er fuld opbakning fra publikum og musikere til spillesteder som HeadQuarters i Aarhus.


HeadQuarters har en tradition for at arrangere Jazz Jam under festivalen, og med lørdagens Jam var det tydeligt, at der fortsat både er musikere og et stort veloplagt publikum til koncerterne.

Aftenens jamværter var de to komptente musikere Jens Emil Jensen på trommer og Thorbjørn Jensen på kontrabas. Sammen med en både dygtig og musikalsk saxofonist varmede de publikum op med nogle spændende versioner af jazzklassikere.

I en jazzjam ved man aldrig helt, hvem der kan dukke op. Og lørdag aften fik vi en rigtig lækker musikalsk overraskelse, da en af sangerne fra  bandet Tower of Power, Mike Jerrell, havde valgt at lægge vejen forbi HeadQuarters.

Tower of Power giver koncert i Musikhuset mandag, og hvis hele bandet har Mike Tyrells niveau, så bliver det en fantastisk koncert.

Mike Jerrell gav en rigtig saftig blues sammen med de øvrige jammusikere, og på den måde blev aftenen og jazzfestens jamsessions på HeadQuarters sat rigtig godt igang.

Der er Late Night Jam Session på HeadQuarters hver aften under hele festivalen, men kom i god tid, hvis du vil have en af de rigtig gode pladser tæt på scenen. 

---

Dette er et indlæg fra vores Jazzlive blog festival magasin.

Under hele festivalen kan du på vores festival magasin se tekst og billeder fra de forskellige koncerter og events. En gruppe frivillige skribenter og fotografer giver dig mulighed for at følge med i alt det spændende, der foregår, når byen fyldes af sprøde jazztoner fra de mange spillesteder.

Blogindlægget er et udtryk for skribentens personlige mening og oplevelser.

Our festival magazine blog posts are only in Danish



Se flere reportager her >

Flere fotogallerier her >

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C