Varsel om skybrud sendte hyggelig picnic-jazz indenfor

16/7/2025 | Forfatter: Jørn Gade | Fotograf: Henning Espersen
Picnic og jazz på persiske tæpper / Alberte Svenningsen Duo, turkis 15/07/2025

Se fotogalleri fra koncerten

Ta’ en tur ud i det fri, spis og hør musik! Det lød jo fortryllende, men så kom DMI med et varsel om skybrud. Måske endda dobbelt skybrud! Dagen blev reddet, da spillestedet Turkis rykkede indenfor

Mad og musik. Det lyder fristende. Og for musikkens vedkommende, så feder den ikke. De to nydelser skulle have foregået på det grønne område mellem Turkis(/Voxhall) og Aarhus Å. Så kunne der have været fuglesang fra det grønne krat. Så kom der nogle våde vejrmeldinger, og Turkis valgte at rykke arrangementet indenfor i deres anderledes og hyggelige koncertsal med gammeldags persiske gulvtæpper, store puder – og en masse farvede dekorationer hængende ned fra loftet.

Stedet Turkis fokuserer i deres musikprogrammer på at udvide den kulturelle horisont og give traditioner nyt liv. Det var derfor helt i Turkis ånd at tage imod et forslag fra det lokale madkollektiv Syv Munde om at sætte mad til musikken. Madkollektivet består af syv piger, der arrangerer spise-events med lange borde, hvor det sociale liv kan styrkes.

Desværre fremgik det ikke af programmet, at interesserede ikke bare selv skulle medbringe knivtøj og tallerken – men også i forvejen skulle tilmelde sig maden. Så desværre fik ikke alle fremmødte mad.

Det fremgik heller ikke, at der først skulle spises en times tid, før der var musik af duoen Alberte Svenningsen og Jonathan Bruun Meyer på henholdsvis sax og trombone. Efter deres sæt ville der blive serveret en dessert med tyrkisk te – og så ny underholdning med Rosyán på cello.

Publikum sad på puder, skamler, kasser – eller bare på gulvet. Midt i salen på gulvet blev Alberte Svenningsen og Jonathan Bruun Meyer placeret. Først stod de ved deres lille podie, men begyndte så at gå spillende rundt i salen. Det var lette toner, som de to musikere spillede op til hinanden. 

Publikum bestod af mange yngre par. Mange havde deres små børn med, som roligt og stille blev lullet hen med musikken.

Så kom desserten – og herefter komponisten og cellisten Rosyán med sin improvisationsmusik. Også hun cirklede rundt blandt publikum, der efterhånden var faldet slappe om rundt på tæpperne. (Nej, de sov ikke).
Mere roligt og fredeligt publikum kan næppe tænkes.

Desværre var jeg en af de deltagere, som ikke fik del i den lækre (sådan så den ud) fire retters vegetarmad.

Kan kun håbe Turkis – eller andre – tager ideen op igen!