Unge med en anden free improjazz

16/7/2025 | Forfatter: Jørn Gade | Fotograf: Bo Petersen
Movement Shaped Like a Heart: WARP + Bish + Free Frames, HeadQuarters 15/07/2025

Se fotogalleri fra koncerten

Der blev gået til den med fuldt tryk, da ti musikere fra kunstnergruppen Movement Shaped Like a Heart slog sig løs på HeadQuarters. Musikken havde helt andre strukturer, end det man hører i Musikhuset på den anden side af gaden

Der er et stærkt alternativt musikmiljø i Aarhus. Det er koncentreret omkring i Sydhavnen og A-huset på Godsbanen – og så en gang i mellem også på HeadQuarters. Det århusianske miljø har skabt Movement Shaped Like a Heart - et pladeselskab og et kollektivt arbejdsmiljø. I løbet af et par år har de bredt sig til at have aktive i København og Berlin. Som pladeselskab udgiver de også gerne andre gruppers plader.
Det var tre bands på scenen fra Movement Shaped Like a Heart - København, Aarhus og Berlin. Tilskuerne var helt overvejende unge. Der var klart mange af aftens tilskuere, der havde kendskab og forbindelse med musikerne.

Begrebet free- og avantgardejazz dukkede op i slutningen af 50’erne som et oprør mod den traditionelle jazz. Væk med faste strukturer og længe leve den kollektive improvisation!

Den første trio på scenen kalder sig Bish: Guitar, cello og trommer. Det særlige var måske, at guitaren overvejende blev betjent med en bue, som man kender det fra violiner. Da strengene ligger jævnt på en guitar, bliver lyden anderledes ved at røre samtlige strenge på en gang. Celloen – også betjent med bue, men bakket op af et skatkammer af elektronic, så tonerne bliver til lydflader. Hos gruppen arbejdede man det monotone med kun små forskydninger. Nogle gange opstod en puls som fik publikum til at bevæge sig. Meget langsom bevægede det sig med skingre toner til et crescendo. 45 minutter varede Bish’s enkelte nummer.

Den næste gruppe Warp bestod af guitar, kontrabas og trommer. Her var lyden ikke så monoton. Guitaren fik en mere rock’et betjening med nogle kraftspring, som publikum kunne lide. Igen blev instrumenternes lyd formet og manuelt bearbejdet med elektronik. Gruppens ene nummer varede 40 minutter.

Sidst på scenen var Free Frames, der bestod af en saxofon, to guitarer og trommer. Igen monotoni og en til tider en skinger blanding, som voksede til et par meget kraftige lydtryk. Det passede i høj grad publikum. 38 minutter, det er lange numre.

Jeg er vild duperet over, hvordan de enkelte musikere - som ved den koncert -sikrer sig overblik.

Det er en koncert, jeg ikke glemmer med det første.