11. - 20. juli 2025
Se filmen - hør musikken live
2/7/2023 |
Forfatter: Aarhus Jazz Festival
Aarhus Jazz Festival præsenterer som noget nyt i år store musikdokumentarfilm. Samtidig kan de portrætterede musikere opleves i koncerter under festivalen.
I år giver vi publikum mulighed for at komme med bag om musikken. I samarbejde med Musikhuset Aarhus og Øst For Paradis kan publikum se tre aktuelle dokumentarfilm, som portrætterer nutidige danske jazzmusikere, der også kan opleves live ved koncerter under festivalen. Kom helt tæt på, og få deres bud på, hvad musik gør ved os, og hvad jazz kan i dag.
Jørgen Leth, Jakob Bro, Palle Mikkelborg og Marilyn Mazur
Vi åbner lørdag med forfatter Jørgen Leth på scenen sammen med tre af dansk jazz’ største kapaciteter.
Jakob Bro og Palle Mikkelborg genbesøger de lyriske stemninger og kompositioner fra deres roste ECM plade Returnings, når de går på scenen sammen med den ukronede percussion-dronning Marilyn Mazur.
Hendes virtuose og legende tilgang er som skabt til makkerparrets sfæriske lydmalerier. Marilyn Mazur blev verdenskendt for sit samarbejde med Miles Davis, Wayne Shorter og Jan Garbarek og for sine egne nyskabende bandprojekter med førende nordiske musikere.
Jakob Bro åbner koncerten i duo med digter, film instruktør og jazzelsker Jørgen Leth, der sammen med Andreas Kofoed står bag den anmelderroste dokumentar Music For Black Pigeons, som spiller hver dag under festivalen i biografen Øst for Paradis.
Koncert: Bro / Mikkelborg / Mazur + Jørgen Leth (koncert) 8/7 20:00, Musikhuset Aarhus
Filmportræt: Music for Black Pigeons (film) 8/7-16/7 14:30, Øst for Paradis.
Ensom trompet med internationalt format
Filmskaber Mike Højgaard følger i sin dokumentarfilm Suite Dilation trompetist Kasper Tranbergs eksotiske rejse fra Tokyos travle gader og roen i den japanske spiritualitet tilbage til hans opvækst på Lolland og til indspilningen af hans solotrompet-album i nutidens København.
Det er en film om, hvordan en kunstner møder sig selv efter, at han allerede har haft en lang karriere. Fortællingen ligger i kølvandet på udfordrende ensomhed, den krævende soloindspilning og musikerens behov for at nedkoge sin filosofi om musik.
Mandag i Aarhus Jazz Festival kan man få en helt særlig jazzaften i Øst for Paradis. Her kan man både se filmen og i forlængelse af den høre solokoncert med Kasper Tranberg og opleve ham og instruktør Mike Højgaard i en artist talk. Det kommer blandt andet til at handle om hans musik, hans toner, hans kompositioner, hans tempo og strukturer – og ikke mindst hans håb og drømme.
Event: Kasper Tranberg Solo + Suite Dilation (koncert, film, artist talk) 10/7 19:30, Øst for Paradis.
Det er komponeret af den herboende estiske saxofonist og komponist Maria Faust, skrevet til det estiske kammerkor Collegium Musicale og et mindre hornensemble, hvor komponisten selv spiller med. Det store kor og musikerne dirigeres af landsmanden Endrik Üksvärav.
Værket er netop i år blevet nomineret til den prestigefyldte Carl-prisen. Dokumentarfilmen Machina Faust, der blandt andet følger tilblivelsen af værket, kan ses i Øst for Paradis under festivalen. Det estiske kor Collegium Musicale har været at finde blandt den absolutte musikalske elite i hjemlandet.
Se flere reportager her >
Flere fotogallerier her >