AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Arosia ((DK)) - Photo:

Photo:

Arosia ((DK))

15:30

Botha Christensen (trb), Per Vindum (trp), Ole Sørensen (cl), Tom Kronbo (bj), Bjørn Andersen (p), Jesper Carlsen (b), Frank Pedersen (drm)

Swingende traditionel jazz

Arosia har modtaget flere musik- og kulturpriser for de mange års virke på de danske jazzscener, blandt andet Aarhus Amts Kulturpris og "Fatterprisen" fra Dansk Musiker Forbund.

I 2008 fejrede orkesteret 50 års fødselsdag med en stor koncert i Musikhuset Aarhus og udgav samtidig en 50 års jubilæums-CD. Arosia har en stor pladeproduktion bag sig: tre LP’er og ni CD’er.

Selv om Arosia er en ældre sag fra 1958, er orkesteret på det seneste blevet forynget med to nye nodelæsende medlemmer: Frank Pedersen på trommer og Jesper Carlsen på bas. De har sænket gennemsnitsalderen i bandet med to et halvt år.

Yngre eller ej, Arosia spiller stadig ungdommeligt swingende traditionel jazz. En skøn blanding af selvkomponerede numre (på aarhusiansk) af bandets huskomponist (trombonelegenden Botha Christensen), jazzstandarder fra Duke Ellingtons, Armstrongs og Jelly Roll Mortons repertoire samt nyere ting.

Alt sammen introduceret med humor og højt humør af den altid yderst veloplagte sprechstallmeister, trompetist Per Vindum.


Læs mere om Arosia


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Co-Arrangør
RMF
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C