2xSørensen/Gammelgaard/Sejthen/Sommer (DK)


Beskrivelse

2xSørensen/Gammelgaard/Sejthen/Sommer (DK)

Jakob Sørensen (trp), Johannes Gammelgaard (t-sax), Rasmus Sørensen (p), Thomasj Sejthen (b), Daniel Sommer (drm)

Det bedste fra hardbop-tiden

Kvintetten spiller musik fra 1950’erne og 60’erne, hvor den hurtige og komplicerede bebop blev blandet sammen med blues- og soulmusikken.

Repertoiret spænder over orkesterets yndlingsnumre af Horace Silver, Freddie Hubbard, Art Blakey, Sonny Rollins, Joe Henderson og Lee Morgan.

Musikerne er alle fremtrædende aktører på den danske jazzscene og har spillet på kryds og tværs med prominente kunstnere som Thomas Morgan, Indra, Butch Lacy, Uffe Steen og DR Big Band.

Jakob Sørensen udgav i 2015 debutalbummet Bagland (2015). Samme år modtog han prisen som Årets Nordjyske Jazznavn og blev nomineret til en Danish Music Award. I 2016 udkom opfølgeren NOMAD. Titelnummeret dannede grundlag for, at han i 2017 blev Årets Nye Danske Jazznavn. 

Rasmus Sørensen er vokset op i Nordjylland, hvor han som niårig begyndte at spille klaver. Efter gymnasiet flyttede han i 2016 til Sverige for at studere jazz på Skurups Folkhögskola. Siden august 2018 har han boet i New York City og har turneret i Rusland, USA, Canada, Belgien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge.

Thomas Sejthen er en af de mest brugte bassister i Danmark. Med sit bundsolide spil og sin store kærlighed til musikken ses han ofte på scener i ind- og udland med kunstnere som Uffe Steen Trio, Indra og Admiral Awesome. Thomas Sejthen er en vigtig del af det aarhusianske jazzmiljø.

Johannes Gammelgaard er en ung lovende saxofonist og komponist, der med inspiration fra jazz, verdensmusik og dansk sangtradition har udviklet et meget personligt udtryk. Til daglig bor han i Stockholm og er aktiv på byens jazzscene. Han har turneret i Skandinavien, senest med improvisationsduoen Hej Johannes. I efteråret 2017 udgav han sit debutalbum med oktetten Johannes Gammelgaards ABC.

Trommeslageren Daniel Sommer har medvirket på en lang række udgivelser, som strækker sig fra minimalistisk avantgarde til swingende straigtahead. Han er desuden aktuel med sin første kritikerroste plade i eget navn, Duets

Line-up

Line-up

Jakob Sørensen (trp), Johannes Gammelgaard (t-sax), Rasmus Sørensen (p), Thomasj Sejthen (b), Daniel Sommer (drm)

Media
  • 2xSørensen/Gammelgaard/Sejthen/Sommer
Info

Info

18/07/2019

20:00 - 22:00
Entré Kr. 60


Koncertsted

Erlings Jazz- & Ølbar
Nørreport 8
DK-8000 Aarhus C
kontakt@erlings.dk
www.erlings.dk
Vis på Kort

Arrangør

Erlings Jazz- & Ølbar
(+45) 28517962
www.erlings.dk