AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025

Suarez / Dankel / Vuust / Mannerland (US/SE/DK) - Photo: Tir na NÓg

Photo: Tir na NÓg

Suarez / Dankel / Vuust / Mannerland (US/SE/DK)

15:00

S&B
Brandon Suarez (sax), Ebba Dankel (p), Mikkel Vuust (drm), William Mannerland (b)

Amerikanske Brandon Suarez optræder med Ebba Dankel, Mikkel Vuust og Willliam Mannerland

Brandon Suarez er en af de største amerikanske talenter på den internationale jazzscene i dag. I sommeren 2023 var han på en længere tourné med saxofon-giganten Vincent Herring i Japan og spiller regelmæssigt på New Yorks natklubber med nogle af jazzens helt store navne. Brandon Suarez har blandt andet optrådt på Monterey Jazz Festival sammen med de toneangivende musikere Immanuel Wilkins, Eric Harland og Gerald Clayton.

Ebba Dankel er en svensk pianist, komponist og sangerinde. Hun studerer i øjeblikket på Berklee College of Music og debuterede for to år siden på den danske jazzscene. Hendes fine kompositioner bærer tydeligt præg af den klassiske jazztradition, som får et unikt udtryk i blandingen med et moderne melodisk sprog.

Mikkel Vuust er en af Danmarks fineste trommeslagere og har spillet med navne som Ron McClure, Jakob Fisher, Uffe Steen og Sinne Eeg. Han studerer på Manhattan School of Music i New York og har optrådt og indspillet internationalt. Mikkel Vuust har været med til at udgive flere albums heriblandt Neon med den japanske pianist Arina Fujiwara, Further To Fly med 5 x Vuust og senest OTTILIA med det skandinaviske art-pop band af samme navn.

William Mannerland Den svenske bassist William Mannerland har på kort tid etableret sig på den danske musikscene. William spiller med et udtryk, som reflekterer sin dybe kærlighed til instrumentet og dets rolle i musikken. Hans klang er blød og varm. William spiller med en stærk rytmisk autoritet, men bliver aldrig stringent i sit udtryk.


Arrangør
Tir na NÓg
86 19 19 10
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C