11. - 20. juli 2025
Photo: Café Smagløs
SPK (DK/DE/UK/AU)
16:00
Steven Moser (drm), Chris Sergeant (b), Victor Vollmer (g), Mads Riis (g), Paolo de Jesus Maido (trp) og Mads Lundh (sax)
Dynamisk band med base i Berlin
SPK er en helt ny konstellation skabt af den 23-årige aalborgensiske komponist og jazztrompetist Paolo de Jesus Maido. Et dynamisk band med base i det multikulturelle mekka Berlin og studerende på JIB, Jazz-Institut Berlin.
Deres musik er en fortryllende fusion af inspiration fra den nordiske jazzverden og swingtraditionen, samtidig med at de fokuserer på at væve elementer af den populære RnB- og Hiphop-lyd, som er en ny sprudlende del af nutidens jazzbølge. SPK væver den rytmiske kadence fra hiphop og R&B sammen med jazzens sofistikerede improvisationer, hvilket resulterer i et groovy lydtapet.
SPK's bandleder Paolo de Jesus' musikalske kreativitet er inspireret af nutidige kunstnere som Frank Ocean, Yussuf Dayes og Theo Croker blandt andre. Med disse inspirationer flytter SPK jazztraditionen, som vi kender den.
Arrangør
Café Smagløs
26 74 49 90
Fri entré