11. - 20. juli 2025
Photo: Jørgen Nielsen, AAJF
Share Improfest vol. 4 x DOOM School (DK/DE/PL/NL/AT/NO/SE)
20:00
Rieko Okuda (pno), Patrycja Wybrańczyk (drm), Nana Pi Aabo-Kim (sax), Anne Efternøler (tpt), Maria Dybbroe (sax), Thomas Eiler (drm), Sofia Borges (drm), Ada Rave (sax), Bjørn Märcher Nitschke (gtr), Margarethe Maierhofer-Lischka (bass), Jens Mosegaard (drm), Aaron Lumley (bass), Gobi Drab (paetzold recorder), Emil Bø (trb), Lisa Ullen (pno), Tobias Andreassen (drm) and others.
Glæd jer til et brag af en sidste aften med Share Improfest!
Hele lørdagen tilbringes for Share-musikernes vedkommende i Mads Egetofts "Doom School", og ved denne koncert præsenterer de kulminationen af deres arbejde i et helt nyt, fælles værk. På den måde kan publikum opleve alle årets Share-musikere i en once in a lifetime-konstellation, der fremfører et once in a lifetime-værk.
Egetoft startede sin DOOM rejse i 2015 med "Afgangskoncert of DOOM" fra Rytmekons. Han har siden som en anden Dante Alighieri spillet og udgivet med både "DOOM Orchestra", "VS DOOM" og nu "DOOM SCHOOL" på vejen nedad. Selve Doomgenren har en lang historie der går tilbage til Black Sabbath (gør alt rock egentlig ik det?!). Men hovedfokus i Doom School har indtil videre været på grenen af doomgenren: "Drone Doom" sådan som det lyder transmogriffet i Egetofts kompositioner og DOOM SCHOOLS omskiftelige ensemble.
Share Improfest x DOOM School samles som en del af årets Share Improfest – en udvekslings- og netværksplatform, hvis hovedformål er at skabe forbindelse mellem europæiske improvisationsmusikere og at præsentere essensen af deres møder for et nysgerrigt publikum.
Når Improfesten finder sted under Aarhus Jazz Festival, er det med base i det boblende og kreative miljø på Sydhavnen, hvor musikerne over fire dage vil fylde lokaler og gårde med mindblowing musikalske eksperimenter.
Det bliver en uforudsigelig og fuldstændig unik mulighed for et intimt møde med cremen af den europæiske scene for improvisationsmusik lige nu.
PROGRAM
Lineups opdateres løbende på https: / / www.facebook.com / events / 7556423541083062 / , men koncerterne ligger fast efter følgende dagsskema:
18 / 7, 19 / 7 og 20 / 7:
20:00 Koncert #1 - Wahlberg Studio, Jægergårdsgade 160.
21:00 Koncert #2 - Wahlberg Studio, Jægergårdsgade 160.
22:00 Koncert #3 - Wahlberg Studio, Jægergårdsgade 160.
23:00 JAM (åben for alle) - Wahlberg Studio, Jægergårdsgade 160.
Arrangør
Sun Ship
40 55 61 23
Co-Arrangør
The Community og Wahlberg Studio
Entré 50 kr.
Voksen, hele aftenen: 100 kr. Voksen, én koncert: 50 kr. U25/studerende, hele aftenen: 70 kr. U25/studerende, en koncert: 35 kr.