11. - 20. juli 2025
Photo: Malthe Ivarsson
Eksperimenterende clarinet-ensemble med improvisation og åbne partiturer
Copenhagen Clarinet Choir er et nyt eksperimenterende ensemble, der skaber multifarvede soniske plateauer gennem improvisation og med udgangspunkt i åbne partiturer. Sekstetten arbejder på en ligeværdig tilgang til musikken; indbyrdes afhængige af hinanden finder de en overordnet form, der er lige så harmonisk som en levende organisme. Ensemblet består af Anders Banke (DK), Francesco Bigoni (IT), Maria Dybbroe (DK), Jonas Engel (DE), Carolyn Goodwin (IE) og Henriette Groth (DK). Deres debutalbum Organism blev udgivet på det prisvindende År & Dag-label i september 2022.
Koncerten afholdes som en del af af LilleJazz’ koncertrække i jazzfestivalen. LilleJazz er en koncertforening, der præsenterer eksperimentel jazz for voksne og deres børn - eller for børn og deres voksne. Til koncerterne er der plads og rum til at både børn og voksne oplever levende musik, der er med til at skubbe til jazzens grænser. Koncerten vil være fokus, men i rummet vil der være tegnesager, puslespil, plus-plus'er eller andre stille legesager, og det er muligt at gå ind og ud af rummet under koncerten.
Arrangør
ALT_R_JAZZ
Co-Arrangør
Aarhus Jazz festival
Entré 80 kr.
Børn gratis, voksne 80 kr - for hvert medbragt barn gives 20 kr. i rabat.