Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group (DK)
Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group - Photo: Piano Værkstedet

Foto: Piano Værkstedet

Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group (DK)

Malthe Jepsen Trio: Malthe Jepsen (p, keys), Adrian Christensen (b), Frederik Bülow (drm)
Camilla Dayyani Group: Camilla Dayyani (voc), Fredrik Lundin (sax), Artur Tuznik (p), Thomas Sejthen (b)


Jazz i Generationernes Hus – Dag 2

Kl. 15.00: Malthe Jepsen Trio

Malthe Jepsen er det helt nye stjerneskud på den aarhusianske jazzhimmel. I februar 2022 modtog han prisen som Årets Jazz Talent, og i 2021 udgav han sin debutalbum Fluidity.

Ved denne koncert kommer der både til at være en soloafdeling med Malthe og en afdeling med hans faste trio, hvor han er sammen med  to andre store talenter på den aarhusianske jazzscene: bassisten Adrian Christensen og trommeslageren Frederik Bülow.

Stilen er moderne, virtuos og musikalsk helt kompromisløs. 

 

Kl. 16.15: Camilla Dayyani Group

Sangerinde og komponist Camilla Dayyani har samlet denne gruppe af fantastiske musikere, som spiller hendes musik.

Gennem sit virke har Camilla Dayyani været optaget af at skrive musik til lyrik. Store danske lyrikere som Pia Tafdrup, Piet Hein, Dan Turéll og Henrik Pontoppidan har stået bag teksterne til hendes tidligere album.

For øjeblikket arbejder gruppen på et nyt album, hvor hun har skrevet musik til persisk lyrik af store internationalt anerkendte poeter som Rumi, Khayyam og Farrakhzad.

Koncerten vil være en blanding af musik til både danske og persiske digte.

Camilla Dayyani Group er optaget af at gribe nuet i deres tilgang til musikken. Teksterne får nyt liv ved hver koncert, og det improvisatoriske element føjer nye stemninger til musikken undervejs. 

 

I pausen mellem de to koncerter bliver der serveret et glas vin for publikum. Som noget nyt er der i år endvidere mulighed for at købe en jazzplatte (følg billetlink), som man har mulighed for at spise efter koncerterne.

Det foregår  i Øens Madhus, der har til huse i Generationernes Hus, og der vil blive mulighed for både at sidde inde og ude i de maritime rammer på Aarhus Ø.

 



Læs mere om Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group

Læs mere om Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group

Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group (DK)

Billetinfo

Entré 100 kr.

Når du er inde på Billetto for at købe billet til koncerten, kan du tilkøbe en jazzplatte. Husk at købe til den rigtige dag (Dag 2 - 12. juli).

Generationernes Hus

Generationernes Hus
Thit Jensens Gade 3
8000 Aarhus C
https://generationerneshus.aarhus.dk/
Vis på Kort

Arrangør

Piano Værkstedet
(+45) 86 12 26 25
www.mmpiano.dk
Co-Arrangør
Mads Bærentzen
Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group (DK)

Billeder

Malthe Jepsen Trio / Camilla Dayyani Group - Photo: Piano VærkstedetFoto: Piano Værkstedet

Video