Halfdan Stefansson Trio + Tom-Nissen-TB (DK)
Halfdan Stefansson Trio + Tom-Nissen-TB - Photo: HeadQuarters

Foto: HeadQuarters

Halfdan Stefansson Trio + Tom-Nissen-TB (DK)

Halfdan Stefansson Trio: Halfdan Stefansson (g), Gustav Lauridsen (b), Jens Højbøge Mosegaard (drm)
Tom-Nissen-TB: Asger Nissen (a-sax), Thorbjørn Stefansson (b), Kasper Tom (drm)


To gange triojazz

Halfdan Stefansson Trio er fælles om kærligheden til og respekten for musikken og dens større væsen.

Bandets musik bygger på nuet og fortolkes åbent og legende i øjeblikket. Sangene reflekterer de op- og nedture, der findes i livet, og bygger på følelser af glæde og sorg, usikkerhed og kærlighed. Her kan musikken både være smuk og søgende, samtidig også grim og arrig, men den har altid en stærk energi i sig.

Trioens lyd bærer præg af jazztraditionen, her med en mere lyrisk og minimalistisk tilgang og lyd, og er stærkt inspireret af kunstnere som Paul Motian, Jakob Bro og Albert Ayler og samtidig også navne som Radiohead, Björk og The Strokes.

“The music sounds great!”
 Cindy McGuirl.

Tom-Nissen-TB. Siden sin ankomst til Berlin i slutningen af 2017 har den danske altsaxofonist Asger Nissen opbygget et solidt navn som efterspurgt musiker på den tyske jazzscene.

Hans stærke personlige sound og energiske samt nysgerrige stil har bragt ham i samarbejde med en lang række musikere fra den europæiske jazzscene. Desuden har han turneret i Europa og optrådt på talrige klubber og festivaler. Før tiden i Berlin var Asger Nissen en aktiv del af den københavnske Jazzscene, blandt andet med det prisvindende band ALAWARI!.
 

Asger Nissen modtog i 2021 JIB Jazzpreis der Karl Hofer Gesellschaft som fremragende solist og vandt med bandet STRUCTUCTURE hovedprisen til Avignon Jazzfestival 2021. 

Bassist Thorbjørn Stefansson er opvokset i Aarhus, men har studeret jazz i to år på Skurups Folkhögskola i Sverige og derefter på Jazz-institut Berlin, hvor han hurtigt blev en integreret del af jazzscenen. Siden har han spillet med flere større tyske og internationale navne, og i 2021 modtog han JIB-Jazzpreis som fremragende solist. 

Trommeslager Kasper Tom har de senest 15 år slået sit navn fast på den europæiske impro- og advantgarde-scene, ikke mindst som leder af grupperne FUSK og Kasper Tom 5, men også som sideman i forskellige ad hoc-projekter. Han er del af det anmelderroste kollektiv Barefoot Records og har 20 udgivelser bag sig i eget navn.

 

Halfdan Stefansson Trio + Tom-Nissen-TB

Til sidst i koncerten vil de to bands optræde sammen som dobbelttrio i et eksplosivt sammenstød mellem deres to musikalske universer. Her vil musikken blive skabt i nuet med musikerne arbejdende på højtryk.

 


Halfdan Stefansson Trio + Tom-Nissen-TB (DK)

Billetinfo

Entré 75 kr.

Entré i døren 100 kr.

HeadQuarters

HeadQuarters
Valdemarsgade 1
8000 Aarhus
booking@hqmail.dk
https://venue.hq.dk/
Vis på Kort

Arrangør

HeadQuarters
(+45) 28 11 71 44
Halfdan Stefansson Trio + Tom-Nissen-TB (DK)

Billeder

Halfdan Stefansson Trio + Tom-Nissen-TB - Photo: HeadQuartersFoto: HeadQuarters

Video