Balthazars Karaffel (DK)
Balthazars Karaffel - Photo: Café Gemmestedet

Foto: Café Gemmestedet

Balthazars Karaffel (DK)

Søren Bech (org), Morten Haugshøj (g), Andreas Skamby (drm)


Orgeljazz med afsæt i traditionen og plads til eksperimenter

Balthazars Karaffel er en ny trio på den danske jazzscene, og dens geografiske afsæt er Aarhus-området.

Med en kombination af guitar, Hammond B3-orgel og trommer følger musikerne nøje opskriften for den vanlige instrumentering i en såkaldt orgeljazz-trio, som jo er et bassistløst foretagende, hvor basrollen i stedet varetages af organisten på det nederste klaviatur og/eller med fødderne hen over baspedalerne.

Det musikalske udtryk er melodisk, ”bluesy”, dynamisk varieret og ofte med en på samme tid cool og energisk swingende rytmisk fremdrift.

I den henseende viderefører Balthazars Karaffel den amerikanske orgeljazz-stil, som i form af trioer og kvartetter havde sin storhedstid i 1950’erne og 1960’erne med organisten Jimmy Smith som en af de mest fremtrædende.

Mere eksperimenterende og skæve musikalske elementer høres dog også hos Balthazars Karaffel – både i egne arrangementer af melodier fra det store standardrepertoire, men også i originale kompositioner, der på debutalbummet Clockwise (juli 2021) omfatter titlerne Slow Loris, Leftover Fun og Another Coffee.

Ud over inspiration fra alle tænkelige musikalske kilder henter trioen et strejf af magi fra den animerede videnskabsmand Professor Balthazar, hovedpersonen i en populær 1970’er-TV-serie for børn. Her ligger måske også en delvis forklaring på trioens navn.

 



Læs mere om Balthazars Karaffel

Balthazars Karaffel (DK)

Billetinfo

Entré 50 kr.

VinDanmark

VinDanmark
Kystpromenaden 2
8000 Aarhus
claus@vindanmark.com
https://www.vindanmark.com/
Vis på Kort

Arrangør

VinDanmark
(+45) 30 22 09 70
https://www.vindanmark.com/
Balthazars Karaffel (DK)

Billeder

Balthazars Karaffel - Photo: Café GemmestedetFoto: Café Gemmestedet

Video