AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025
Veloplagt havnejazz

Veloplagt havnejazz

16/7/2022 | Forfatter: Lars Borup | Fotograf: Lars Borup
Sam & The Soulmates


Sam & The Soulmates sprudlede


Restaurant LULA (engang Sejlklubbens Restaurant) var fyldt til bristepunktet, da stedet fredag inviterede til frokostjazz. Kvintetten Sam & The Soulmates serverede et meget varieret repertoire, der tydeligt faldt i publikums smag.

Det er efterhånden en del år siden, jeg sidst oplevede dette band, men det er virkelig vokset og er blevet fantastisk godt sammenspillet, og det er tydeligt, at de fem musikere holder af hinandens selskab.

Sangerinden Samara Bahrami er krumtappen og den styrende i bandet. Hun er en fantastisk sangerinde. Hun serverer sangene med stor præcision og udstråling. Oven i dette formår hun at synge på flere forskellige sprog. Nu er jeg ikke kyndig på alle sprog, men det virker overbevisende når hun synger på blandt andet engelsk, fransk, portugisisk og spansk.

Holdet bag Samara er hendes partner guitaristen Morten Haugshøj, saxofonisten Bjarne Slipsager, bassisten Mathias Gregersen og trommeslageren Kristoffer Lysgaard. Alle bidrager de på bedste vis til at gøre samspillet perfekt. Bjarne Slipsager bidrager så ekstra ved at spille saxsolo ude blandt publikum for at hæve underholdningsværdien.

Bandet får point for frygtløst at ryste posen, blande kompositionerne og slippe godt fra det. Samtidig bevæger de sig ubesværet rundt i forskellige nationers musikstil. F.eks. blev  standarden Autumm Leaves blandet med iranske toner (Samara har iranske rødder).

En fornøjelse at se og genhøre Sam & The Soulmates, og dejligt at møde musikere, der er vilde med optræde og spille sammen.

Besøg LULA, når du besøger Lystbådehavnen, som har flere steder med levende musik.



Se flere reportager her >

Flere fotogallerier her >

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C