AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Confrontations and Conversations

Confrontations and Conversations

13/7/2019 | Forfatter: Frederik Sakham
Confrontations and Conversations


Følg med i AUT's dokumentaristiske kunstprojekt, og få en alternativ vinkel på festivalen og livet omkring den.



Dette er første oplæg fra projektet Confrontations and Conversations (C & C).

AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere står bag projektet, hvor fire kunstnere i løbet af festivalen går i dialog med Aarhus Jazz Festival og skaber værker ud fra det, de ser og oplever på festivalen. Kunstnerne kommer til at være til stede i byen og vil undersøge, hvad jazz er, hvordan jazzen kommer til udtryk, hvordan folk forholder sig til den, og hvad Aarhus som by gennemlever i forbindelse med jazzfestivalen. Værkerne vil blive præsenteret løbende her på bloggen, og fredag 19. juli kl. 19 vil det hele blive samlet i en forestilling. Se eventet her.

I dette første blogindlæg vil vi præsentere de medvirkende kunstnere, så  har en chance for at genkende os, når vi bevæger os rundt i byen. Kunstnerne har meget forskellige baggrunde, men mødes i dette projekt for at skabe en ny vinkel på jazzfestivalen som fænomen:


François Sarhan

François er komponist og lydkunstner fra Frankrig, nu bosiddende i Berlin. Hans værker spænder bredt over kontemporær klassisk musik, musikteater og videokunst. I sine værker undersøger han ofte sociale situationer og har også en hel serie af værker kaldet Situations, se et eksempel her


Primoz Sukic

Primoz er en slovensk guitarist og performer bosiddende i Bruxelles. Han arbejder på grænsen mellem kompositionsmusik, improvisation og performance, bl.a. i hans projekt The Third Guy
 

Frej Lesner

Er trommerslager og percussionist med base i Aarhus. Han er aktiv inden for både alternativ pop, jazz og improvisation. Fællesnævneren er hans altid klare udtryk og evne til at gøre trommerne på én gang swingende og melodiske. Han kan høres i bands som Bagland og Bad Birthday, lyt f.eks til dette.
 

Frederik Sakham

Frederik er bassist med base i aarhus og er ligesom de andre også aktiv over et bredt spektrum af udtryksformer. Med improvisationsmusik som udgangspunkt er Frederik både aktiv inden for kompositionsmusik, jazz og lydkunst. Med en stor forkærlighed for det smukke i tilfældet og den altid tilstedeværende baggrundsstøj søger Frederik altid at præsentere nu'et og det, det indeholder. Hør f.eks. hans soloudgivelse Liéux I, der er optaget forskellige steder i Nordjylland. 

Vi ser frem til at vise jer vores syn på festivalen, og håber vi mødes derude.

Mvh

C & C



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C