Der sker så meget i en park

18/7/2025 | Forfatter: Jan Hyldig | Fotograf: Henning Espersen
Paal Nilssen-Loves kvartet - Jambu, Musikhusparken 17/07/2025

View photogallery from this concert

Der sker så meget i Musikhusparken, når solen skinner. Blandt andet spiller Paal Nilssen-Loves Kvartet Jambu. Men der skal også organiseres øl, forfølges hvepse, hyggesnakkes, tørres op efter væltet fadøl og vinkes til nogle, man kender. Trods det adspredte udgangspunkt for en koncert af Paal Nilssen-Loves kaliber, så fik kvartetten styr på publikum. Da øllerne var hentet, hvepsen jaget væk, snakken faldet til ro, og dem man kender, fundet, ja, så samledes energien omkring den fantastisk velspillende kvartet, og det var rigtig godt for alle

Men det tog noget tid inden den ny sammensatte kvartet fik den fulde opmærksomhed. Koncerten startede da også lidt svært tilgængeligt. De kendte rytmikker lod vente på sig. Instrumenterne tog sig individuelle friheder, lidt prøvende, lidt søgende. En ret abstrakt komposition. En anelse uforløst, måske. På sin vis et spejl på alle de, betragtet udefra, mærkelige og usammenhængende ting, der sker i en park – slag i luften, ølkrus der styrter, snak der snakkes. Måske er det bare mig, der er forventnings-forstyrret.

Allerede under næste nummer, får jeg det bedre. Kvartettens to saxofoner viser fornemt samspil.  I sekvenser spiller de enstemmigt, men en anelse forskudt. Med en lille forsinkelse. En forsinkelse, som forstærker opmærksomheden på samklangen. Meget smukt. Kontrabas og tommer lægger den rytmiske baggrund. 

Omkring 3. komposition begynder jeg at ånde frit. Det går ret godt nu. Koncentrationen tager til og hygge-snakken er presset ud i krogene. Sambarytmer fra bas og trommer, saxofonerne får lov at brilliere. De veksler mellem enstemmighed, dialog og fanden i voldsk ballade. Saxofonspillet minder mig om Vogels spil i Burnin´ Red Ivanhoe og saxofonerne i Blue Sun. Begge var fussions-grupper omkring 1970.De sidste numre samler energien.

Der lægges ud med den New Orleanske begravelsesmarch og derfra bevæger vi os langsomt over i moderne jazz. Man mærker musikernes skoling indenfor såvel traditionel som moderne jazz.

I det sidste nummer hænger tingene helt sammen. Vi befinder os i avantgardejazzen, og Musikhusparken forvandles til en jazzklub omkring 1960. Publikum lever med og klapper efter solo præstationer. Der kommer opmuntrende tilråb til kvartetten, som spiller bedre og bedre. Paal Nilssen-Loves trommer og Jon Ole Strøms kontrabas svinger elegant mellem rytmisk varetagelse og frie soloforløb. Tobias Delius og Fredrik Ljungkvist, de to saxofoner, leger med melodi og solo. Det ender lykkeligt. Musikhusparken overgav sig. Paal Nilssen-Loves Kvartet vandt.

Nu skal det blive godt at komme indendøre, hvor vi undgår hvepse og væltede fadøl. Det sker på lørdag, hvor Paal Nilssen-Love spiller sammen med Lotte Anker og ALT R JAZZ Large Ensemble i det 3. rum hhv. kl. 20 og 21. Inden da kan han opleves på Institut for X, solo og i Artist Talk. Det er i dag kl. 17.